Billigt slik i Sverige


Sverige er fyldt med superbillige outlets med bland selv-slik. Se adresser, priser og åbningstider på de bedste steder med billigt slik i Sverige her.

Gotteboet

Slikflyet og Gotteboet i Skåne:

Langs E4-motorvejen ligger to af de bedste steder med billigt slik i Sverige: Slikflyet og Gotteboet. Prisen på slik hos Slikflyet er vanvittigt lave 7,90 SEK pr. 100 gram (2025-pris), mens prisen hos Gotteboet i 2025 er 8,90 SEK pr. 100 gram (til gengæld er udvalget større). Begge steder med billigt slik er supernemme at finde, hvis Sveriges-turen går via E4-motorvejen. Se deres adresse og åbningstider her:
Slikflyet – adresse, pris, åbningstider
Gotteboet – adresse, pris, åbningstider

De bedste oplevelser for børn i Sverige – se vores liste her!

Godiskristallen – billigt slik i Helsingborg
Går turen ikke via E4-motorvejen, så kan vi anbefale en smuttur ind til Godiskristallen, der ligger i udkanten af Helsingborg og er nem at komme til fra motorvejen. Her er der et kæmpestort udvalg, god hygienje og (efter danske forhold) en rigtig fin pris på 13,90 svenske kroner pr. 100 gram i 2025.
Godiskristallen – adresse, pris, åbningstider

Happy Candy – billigt slik i Malmø
Lige på den anden side af Øresundsbroen finder I Happy Candy, som har et stort og billigt udvalg af bland selv-slik. Happy Candy ligger i det store indkøbsområde Svågertorp, hvor I også finder IKEA, Bauhaus, Elgiganten, Rusta, Burger King og mange, mange andre butikker. Slikket hos Happy Candy koster 12,95 svenske kroner pr. 100 gram i 2025, så der er gode penge at spare i forhold til danske slikpriser, selv om det bestemt ikke er lige så billigt som Slikflyet og Gotteboet, der ligger et par timers kørsel nordøst på.

Happy Candys åbningstider er: 
Mandag-lørdag: 10.00-20.00
Søndag: 12.00-18.00

Adressen på Happy Candy er: 
Nornegatan 2
21586 Malmö
Læs mere om Happy Candy her

 

Slikflyet - bland selv-slik til 4,90 SEK pr. 100 gram

 

Scandi Candy (Vellinge) – adresse, pris og åbningstider:
Hvis turen går sydpå i Sverige, kan vi anbefale den billige slikbutik Scandi Candy i Vellinge cirka 10 km syd for Malmø, hvor prisen er 9 svenske kroner pr. 100 gram (2025-priser).

Scandi Candys åbningstider er (2025):
Torsdag: 16.00 – 18.00
Fredag: 12.00 – 17.00
Lørdage (15. juni – 15. august): 12.00 – 15.00
Lukket 21. – 22. juni

Adressen på Scandi Candys er:
Bruksvägen 11
235 92 Vellinge

Læs mere om Scandi Candy her

Der dukker hele tiden nye steder op med billigt slik i Sverige og vi opdaterer guiden løbende. Rigtig god fornøjelse!