Anmeldelse: Har I brug for overnatning i Kosta i hjertet af Smålands glasrige? Så er Kosta Lodge et alletiders sted for hele familien.
I (og udenfor) hovedbygningen er der gratis wifi, men det rækker desværre ikke helt hen til hytterne. Bor I på hotellet, indgår stedets glimrende morgenbuffet i prisen, og I kan selvfølgelig også købe det, hvis I bor i en af hytterne. Alle hytter har et veludstyret køkken, så der er også fine muligheder for at lave mad selv.
Fra Kosta Lodge er der cirka to kilometer til Kosta og Sveriges ældste glasværk. I Kosta kan børnene prøve glaspustning (sørg for at booke i forvejen), opleve dygtige glaspustere udøve deres håndværk, I kan gå på opdagelse i de mange glasbutikker og I kan bruge et par timer i det store Kosta Outlet, der både har tøj, friluftsudstyr, slik og meget, meget andet.
VORES BEDSTE TIP:
Hvis I bestiller hytte hos Kosta Lodge, så prøv at spørge efter “VIP-hytten” – det er den dobbelthytte, som har trappe lige ned til vandet. Det er altså bare en dejlig oplevelse at træde lige ud af hoveddøren i sin hytte og kunne gå de otte trin lige ned til vandkanten. Måske er I heldige, at den ikke er lejet ud endnu.
HJEMMESIDE:
www.kostalodge.se
ADRESSE:
Kosta Lodge
Stora vägen 2
Kosta
KOORDINATER TIL BIL-GPS’EN:
N 56° 50′ 0.286″
E 15° 24′ 2.641″
